|
Tidligere (før 1996) havde man kun ét middel at sætte ind imod en
Hiv-infektion, nemlig et middel, som man kaldte Retrovir eller AZT. Det
forhindrede Hiv-virusset i at indsætte sin egen genetiske kode i den
genetiske kode i en menneskecelle. Sædvanligvis mistede Retrovir dog sin
virkning efter nogen tid (ofte mindre end et år) fordi Hiv-virusset
blev immun overfor det.
I 1996 havde man imidlertid udviklet flere nye stoffer, der
påvirkede Hiv-virusset på hver deres måde. Disse stoffer begyndte man at
give sammen i forskellige kombinationer. Den samlede virkning af flere
forskellige stoffer viste sig at kunne reducere antallet af Hiv-vira i
kroppen til meget små niveauer, uden dog at kunne udrydde dem.
Reduktionen var så stor, at mange smittede, der ellers kun havde kort
tid tilbage at leve i, nu pludselig fik det så godt, at de endog kunne
begynde at arbejde igen.
Denne nye behandling kaldes kombinationsbehandling. Det er
imidlertid meget giftige stoffer der anvendes, og det er ikke alle, der
kan tåle dem, ligesom de heller ikke virker på alle. Andre har gavn af
behandlingen, men må samtidigt acceptere ganske svære bivirkninger. Men
ca. 70% tåler behandlingen udmærket, og kan leve en tilværelse, hvor de
ikke mærker meget til, at de har en Hiv-infektion.
Behandlingen kan ikke kurere eller helbrede en
person, der har Aids, ligesom vedkommende stadigvæk kan smitte, hvis
han/hun for eksempel har sex med andre, men behandlingen gør, at
vedkommende kan leve flere år længere, end han/hun ellers ville have
gjort. Forudsat, at vedkommende kan tåle medicinen, for det er ikke
alle, der kan det.
Ca. 5% af patienterne kan ikke tåle den og må opgive at bruge den nye behandling.
20-25% får alvorlige bivirkninger (negativ påvirkning af
knoglemarv, lever, nyrer, ændret fedtfordeling osv.), men accepterer
dem, fordi medicinen trods alt bekæmper deres Hiv-infektion så
effektivt, at de kan forvente at leve længere end ellers.
De resterende ca. 70-75% tåler behandlingen udmærket og får lagt år til deres liv.
Foreløbig har medicinen vist sig at virke i 14 år (fra sommeren
1996). Hvor længe den bliver ved med at virke, er der ingen der ved.
Hidtil har Hiv-virusset vist sig meget dygtig til - når der er gået
nogen tid - at udvikle modstandsdygtighed overfor de midler, der sættes
ind imod det.
Behandlingsomkostninger
Prisen for behandling, laboratorieprøver, osv løber op i ca.
120.000 kr om året pr. patient. Det er dyrt, men ikke dyrere end fx
hjerte- eller kræftpatienter, mens fx bløder-patienter koster ca. 1
million kroner om året at behandle. Læs om Status Quo på udviklingen af en vaccine imod HIV/AIDS
|