
- Læs om foredrag & undervisning
Udover den forebyggende indsats søger Centret at forbedre levevilkårene for folk m. sexsygdomme, hiv-smittede, Aids-patienter, pårørende og efterladte.
-Huset driver fx. café for folk med HIVTil forsvar for femidomer!
Femidomer er IKKE smadderdyre, og du KAN købe dem i Danmark! Det vil vi i Sex & Sundhed gerne pointere højt og tydeligt, efter at Jordemoder Ida Kjeldsen i Go’Morgen Danmark på TV2 i morges fejlagtigt hævdede, at Femidomet koster 100 kr. stykket, og ikke er til at få fat på i Danmark.
Det er lodret forkert – og du kan købe dem i vores Condomerier i Odense, Randers og København til 20 kr. Du kan læse mere om Femidomerne på vores onlinebutik her: http://www.condomeriet.dk/dk/kondomer/special-kondomer/femidom-kondom-til-kvinder-3-stk.html
I indslaget på TV2 lufter Ida Kjeldsen og programværtinden også sine personlige fordomme omkring Femidomet, som åbenbart ’ikke er alt for lækkert’. Det må selvfølgelig stå for egen regning – men det synes dog noget problematisk, at en fagperson som en jordemoder forholder sig så subjektivt til et præventionsmiddel.
Femidomerne er populære blandt vores kunder, og scorer gode karakterer i brugertests. Udover at de er nemme at sætte på plads egner de sig også rigtig godt til mænd hvis penis er for stor til gængse størrelser kondomer. Det er rigtig surt for de mænd der er helt oppe i de store størrelser, som gerne vil være ansvarlige og dyrke sikker sex – men som simpelthen ikke kan være i selv de største størrelser af kondomer! Det kan Femidomet hjælpe med.
Udover de ovennævnte fejl er vi på Sex & Sundhed selvfølgelig ovenud glade for, at et populært program som Go’ Morgen Danmark sætter fokus på sikker sex og prævention. Det er der hårdt brug for – hver fjerde unge dansker har haft en kønssygdom før de fylder 25, og seksuelt overførbare sygdomme som Klamydia og Kondylomer (der kan føre til Livmoderhalskræft via HPV-viruset), samt antallet af aborter for uplanlagte graviditeter, er eksploderet i det seneste tiår. Det tyder på, at det kun er godt med mere at vælge imellem på hylden med præventionsformer – og der kan du altså også finde Femidomet!