
- Læs om foredrag & undervisning
Udover den forebyggende indsats søger Centret at forbedre levevilkårene for folk m. sexsygdomme, hiv-smittede, Aids-patienter, pårørende og efterladte.
-Huset driver fx. café for folk med HIV§ 1. NAVN OG HJEMSTED
Foreningens navn er: Sex og Sundhed med hjemsted i Odense kommune.
Foreningens formål er, på neutralt grundlag indenfor områderne hiv/aids, sexsygdomme og associerede emner, at foregå med de fremmeligste initiativer indenfor informationsvirksomhed, rådgivning, holdnings- og adfærdspåvirkning og psykosociale tilbud, herunder at oprette og drive et værested for mennesker med hiv/aids og pårørende, landsdækkende kursusaktiviteter og arrangementer, for således at begrænse sundhedsmæssige, stigmatiserende og sociale konsekvenser. Indsatsen er baseret på frivillighed, fordomsfrihed, anonymitet og menneskelig ligeværd.
Som medlemmer kan optages personer, virksomheder eller organisationer, der ønsker at støtte foreningens formål.
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Generalforsamlingen drøfter og beslutter i sager vedrørende vedtægtsændringer, det fælles faglige ansvar for rådgivnings-, støtte- og informationsarbejdet og er derudover idéforum.
Stk. 2. Generalforsamlingen er forum for valg til bestyrelse og forretningsudvalg. Alle medlemmer har én stemme. Virksomheder eller organisationer, der har kollektivt medlemskab har ligeledes én stemme.
Stk. 3. Der afholdes generalforsamling hvert år inden udgangen af april. Forretningsudvalget har ansvar for indkaldelse, dagsorden m.v. til generalforsamlingen. Alle medlemmer kan senest 14 dage før mødet stille forslag til dagsordenen.
Foreningen ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen nedsættes på generalforsamlingen med mindst 5, og højst 10 medlemmer. De tilstedeværende medlemmer af foreningen deltager i valget af bestyrelsen med en stemme hver.
Faste medlemmer af bestyrelsen er: 2 medlemmer og 2 suppleanter valgt af og blandt frivillige og 1 medlem og 1 suppleant valgt af personalet, 1 medlem og 1 suppleant valgt af og blandt brugere/pårørende. Desuden vælges op til 5 eksterne medlemmer, der ikke må være tilknyttet foreningen som brugere, pårørende, frivillige eller lønnede medarbejdere. Den daglige leder deltager i bestyrelsesmøderne, men kan ikke være medlem og har ikke stemmeret.
Stk.2. Bestyrelsesposter beklædes for 2 år ad gangen. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges.
Stk.3. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær, og fastsætter selv sin forretningsorden, hvor habilitets- og kompetenceforhold for den daglige leder fremgår.
Stk.4. Bestyrelsesarbejde er ulønnet. Der afholdes 2 årlige møder i første og andet halvår, eller når bestyrelsesformanden finder det fornødent. Indkaldelsen skal ske med 14 dages varsel og med angivelse af motiveret dagsorden.
Stk. 5. Bestyrelsen træffer afgørelse, herunder beslutning om gældsstiftelse, antagelse/afskedigelse af leder, indgåelse af kautionsforpligtelser og lign. ved almindeligt flertal og er beslutningsdygtigt, når mindst 5 bestyrelsesmedlemmer er til stede inkl. bestyrelsesformanden. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Til at varetage foreningens drift antager bestyrelsen en daglig leder.
Stk.3. Til sikring af den daglig drift nedsættes et forretningsudvalg bestående af den daglige leder, evt. afdelingsleder(e), 2 repræsentanter valgt af og blandt frivillige og 1 repræsentant valgt af og blandt ansatte, samt et medlem valgt blandt brugere og pårørende.
Stk. 4. Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Der er valg hvert andet år. Repræsentanterne kan genvælges.
Stk.5. Til ansættelsen af lønnede medarbejdere, nedsætter den daglige leder en rådgivningsgruppe bestående af indtil 3 frivillige og ansatte fra organisationen.
Stk.6. Blandt frivillige, ansatte, brugere og pårørende nedsættes et kontaktudvalg bestående af én repræsentant fra hver frivilliggruppe, fra bruger/pårørendegruppen og fra personalegruppen. Kontaktudvalget indstiller til forretningsudvalget og kan ikke træffe beslutninger i forhold til 3. mand. Kontaktudvalget fastsætter selv sin forretningsorden og mødeterminer, hvoraf mindst 4 møder årligt afholdes med forretningsudvalget.
Stk.7. Kontaktudvalgets opgaver består i at fremme kommunikation, samarbejdsflader og konkrete aktiviteter mellem alle grupper tilknyttet organisationen, især hvad angår frivilliguddannelse, traditioner, støttearrangementer og andre begivenheder.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsesformanden finder det fornødent, eller når mindst 2/3 af deltagerne ved generalforsamlingen stiller krav herom, med forslag til dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter kravet herom er modtaget og skal indvarsles i lighed med den ordinære generalforsamling.
Foreningen tegnes ved den daglige leder i sager vedrørende den daglige drift. I ekstraordinære sager udover den daglige drift tegnes foreningen af bestyrelsesformanden. Ingen bestyrelsesmedlemmer, medlemmer eller den daglige leder hæfter personligt for foreningens forpligtelser. I sager udover den daglige drift kræves bestyrelsesformandens underskrift.
Foreningen kan opløses, når 2/3 af deltagerne på en ekstraordinær generalforsamling stemmer herfor (se § 7).
Stk.2. Evt. midler fremkommet ved opløsning af foreningen udbetales til en af generalforsamlingen valgt forening med formålsbestemmelse, som ligger foreningen nærmest. Undtaget herfra er driftsmidler fra offentlige myndigheder, hvor ikke opbrugte midler tilbagebetales.