Twitter
Facebook
Youtube
Nyhedsbrev
Spørg Ekspert
Bliv Medlem
Støt sagen
Sex og Sundhed
Condomeriet
DK
 
Om Sex & Sundhed Rådgivning Undervisningstilbud HIV
Generelt Historie Udbredelse i Danmark HIV-håndbogen Smittemåder HIV-test Hiv & brug af kondomer Medicinsk behandling
Sex Alkohol/Rusmidler Indmeldelse Vores telefonrådgivning
Køb anonymt kondomer af høj kvalitet til billige priser fra 1,-kr. i vores onlinebutik. Overskuddet går rent til bekæmpelse af sexsygdomme.
 
 

Eksempel på samarbejdsaftale med kommunen

Tilbud om samarbejde på sundhedsområdet
Sex & Sundhed er et selvstændigt oplysningscenter, der har eksisteret siden 1985. Med over tyve års erfaring og knowhow kan vi tilbyde oplysning, rådgivning og undervisningen i sexsygdomme, uønskede graviditeter samt risikominimering, ikke mindst overfor unge.

Sammensætning af tilbud
I forbindelse med kommunalreformen har kommunerne fået til opgave at forestå forebyggelse. Herunder også den seksuelle sundhed. Sex & Sundhed har allerede nu gode erfaringer med, i samarbejde med flere kommuners skoleafdeling eller sundhedsafdeling, at tilrettelægge en "pakkeløsning", sat sammen af vore eksisterende undervisningstilbud. Nogle af disse tilbud er beskrevet længere nede. Der kan enten købes enkeltstående arrangementer eller med god fordel, købes f.eks. ung til yngre undervisning til en hel årgang i kommunens folkeskoler.

I forbindelse med tilrettelæggelse af tilbud, står Sex & Sundhed gerne til rådighed for et besøg hos kommunen. Ring gerne til Centerleder Suzanne Bjerregaard for nærmere aftale og uddybning af tilbud og priser på tlf. 6314 2814. Nedenfor beskrives Centrets undervisningstilbud og priser.

Sex & Sundheds undervisningstilbud
Ung til Yngre - Forbered de unge til mindre risikobetonet adfærd
Ung til yngre er dialogbaseret undervisning, hvor eleverne er i fokus. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes faktiske erfaringer og differentieres efter årgang. Der undervises separat enten i seksualitet eller i rusmidler. Eleverne opfordres til at indsende anonyme spørgsmål på forhånd. Vi anbefaler at læreren ikke er til stede under undervisningen.
Pris kr. 2500+transport, varighed 2 timer.

"Don't FUCK it up" - foredrag om sex for unge
Et talkshow-lignende foredrag med et højt fagligt indhold om pubertet, seksualitet, porno, sexsygdomme og sikker sex. En introduktion til ungdomslivet, kroppens udvikling og ikke mindst den seksuelle udvikling. Talkshowet rettes til efter tilhørernes alderstrin (folkeskole eller ungdomsuddannelse) Efter talkshowet vil der være mulighed for at opstille et "Condomeri", hvor de unge kan have mulighed for at købe kondomer i løssalg samt spørge ind til mere personlige emner.
Pris kr. 3.500+transport , varighed ca.1½ time.

Rygestop - kvit smøgen, på den gode måde
Et kursus for unge der ønsker at lægge cigaretterne på hylde. Undervisningsforløbet er tilrettelagt på baggrund af Kræftens bekæmpelses kursus om ungdomsrygestop. Der vil være mulighed for specialtilrettelagte kurser for folkeskoler og efterskoler. Ligesom der tilbydes et kursusforløb til ungdomsklubber og andre institutioner.
Pris kr. 3500+transport, varighed 2 timer, max. deltagere 15 stk.

Ungdomsliv og integration
Til 7. - 10 klasser med unge etniske danskere og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Undervisningen bidrager til en øget bevidsthed om koncekvenserne af de valg, unge træffer i forhold til risikofaktorer, samt giver større forståelse for forskelligheder og religion. Underviserne har alle selv anden etnisk baggrund. I formidlingen lægges vægt på åbenhed, tolerance og respekt uden løftede pegefingre.
Pris kr. 2.500 kr+transport.

Temadag om seksualitetens mange facetter
Temadagen starter med fælles oplæg og hvorefter eleverne deles i 3 forskellige workshops og en workshop bemandet med skolens lærere "sex på nettet". Sex & Sundhed har lavet undervisningsmanual til dette modul. Dette fordi seksualundervisningen og spørgsmål i forlængelse af denne ofte varetages af klasselæreren.

Ca. 4 klasser kan få undervisning en hel dag. Samtidig involveres skolen og lærerne. Temadagen betyder, at den almindelige undervisning den givne dato vil være suspenderet for klasserne.

Workshops:
1. SEX-ORAKLET; en ung-til-yngre "live" brevkasse med mulighed for at stille spørgsmål om sex
2. PÅ MED DUTTEN; Ung-til-yngre dialog om præventionsmidlernes anvendelse. Hvordan virker de, hvor sidder de? Der opstilles et condomeri hvor eleverne har mulighed for at købe kondomer.
3. IKKE SÅ KØN SYGDOM; Hvilke sygdomme er det vigtigt at vide noget om, hvor udbredte er de og meget mere. Oplæg og dialog om sexsygdome og beskyttelse.
4. SEX PÅ NETTET; Kan man bruge nettet til noget med sex, hvor finder man oplysning og rådgivning om seksualitet - hvad er godt og hvad er skidt? Undervisere på dette modul er skolens egne lærere - centret har udarbejdet en manual og lærer vejledning, der kan bruges af læreren.

Temadag som beskrevet ovenfor for 4 klasser kr. 8.000.

Alle priser tillægges transport efter statens takster. Der gives rabat ved aftale om mere end 10 undervisninger.

Events og festivaler:
Til festivaler opstilles telt, banner og boder. Desuden suppeleres med opsøgende oplysning, konkurrencer, café og salg af kondomer. Pris for en dag 8.000 kr.+transport. Ring for tilbud på 63 14 28 00.

Samarbejde om rådgivning

Der kan også laves en samarbejdsaftale om markedsføring af telefonrådgivningen, sms-rådgivningen og hiv-rådgivningen i kommunen.

Samarbejde om uddannelse af lærer og sundhedspersonale

Temadag:"Unge og Sexualitet" for professionelle der arbejder med unge.

Formål: At give deltageren en opdateret viden om ungdomsliv og ungdomskultur særligt mhp. unges seksualvaner samt at videregive praktiske metoder til egen undervisning i seksualvejledning i grundskolens ældste klasser.

Kurset tager udgangspunkt i vores erfaringer fra ung til yngre undervisningen i folkeskolens ældste klasser, kørsel med SikkerSexKaravanen på landets folkeskoler og festivaler samt i diverse rapporter omkring ungdomskultur og unges sexualitet. Vores underviser er uddannet i ungdomskultur og har praktisk erfaring med undervisning af unge.