Inspiration til politik om seksuel sundhed

En politik for seksuel sundhed vil være afgørende for den enkelte borgers livskvalitet samtidig med den vil bidrage til mindskelse af store samfundsmæssige udgifter til behandling af sexsygdomme, hiv/aids og gennemførelse af aborter. "Usikker sex" er således med på top 10-listen over de risikofaktorer i Danmark, som giver anledning til det største tab af sygdomsjusterede leveår.   Derfor er en kommunal forebyggelsesindsats en god investering, idet manglende forebyggelse vil medføre store personlige byrder og mistrivsel for den enkelte borger og give økonomiske belastninger for den enkelte kommune.   Kampen mod soi, hiv/aids og uønskede graviditeter foregår "opad bakke". Den seksuelle sundhed er langt fra god nok, ligesom antallet af uønskede graviditeter og aborter blandt unge er for højt.   Der er især to gode grunde til at en forøget og forbedret forebyggende indsats på området er nødvendig:   1) Udbredelsen af sexsygdomme er stigende og har store konsekvenser for den enkelte og samfundet   Hver fjerde ung har haft en sexsygdom, inden de fylder 25 år 10-20 % af alle seksuelt aktive unge er smittet med kønsvorter, som kan give livmoderhalskræft. 20 % af voksne er smittet med herpes, der er seksuelt betinget. Op mod 50.000 unge mellem 18 og 25 år anslås at være smittet med klamydia. Risikoen ved ubehandlet klamydiainfektion hos kvinder er: Ufrivillig barnløshed (anslået risiko 2,4 %), kroniske underlivssmerter (anslået risiko 3 %) og graviditet uden for livmoderen (anslået risiko 1,5 %). Klamydia kan i værste fald føre til underlivs-betændelse, barnløshed, graviditet uden for livmoderen. Mycroplasma er en ny bakterie, der sammen med klamydia er årsag til op mod 40 % af patienterne på fertilitetsklinikkerne Der er betydelige offentlige udgifter forbundet med sexsygdomme til lægekonsultationer, blod- og urinprøver, laboratoriediagnostik, tilskud til medicinsk behandling, rådgivninger og kontaktopsporinger, hospitalsindlæggelser, ultralyd- og røntgenundersøgelser, infertilitetsbehandlinger, aborter, uønskede fødsler, behandling af nyfødte med klamydia m.v.  Alene hiv medicin koster ca. 100.000 kr. per patient per år. Hvert år konstateres mellem 250-300 nye tilfælde af hiv-smittede.  I 2005 var der 5.300 hiv-smittede i Danmark. 70% af de unge, som hyppigt har samleje, men ingen fast partner, bruger ikke kondom Antallet af aborter blandt unge ml. 15 - 19 år er stigende. Mere end halvdelen af de 15-29 årige angiver at de mangler viden om andre sexsygdomme end hiv/aids Unge med dårlig faktaviden er mere tilbøjelige til at lade sig presse til sex.   Hertil kommer, at antallet af aborter i de senere år er vokset blandt gruppen af unge piger i alderen 15-19 år. Det er tegn på, at fænomenet "uønskede graviditeter" blandt de unge ikke er bragt under kontrol, selv om det samlede antal aborter har stabiliseret sig lige omkring 15.000 per år eller 12,1 per 1000 kvinder i den fertile alder. Til billedet hører også, at 1,5 % af mænd og 8-10 % af kvinder anslås at have fysiske eller psykiske følger af seksuelle overgreb. 2) Seksualoplysningen over for de unge og deres faktuelle viden er utilstrækkelig     Kun 1 ud af 10 lærere er tilfredse med seksualundervisningen Mere end halvdelen af unge angiver de mangler viden om sexsygdomme. Samtidig tilkendegiver 75% af de 15-19 årige folkeskolen som den primære kilde til seksualoplysning. Derfor er det primært i Folkeskolen, seksualoplysningen skal foregå. Flertallet af ungdomsuddannelserne tilbyder ingen seksualundervisning Undersøgelser viser en stor stigmatisering af og mange myter om hiv-smittede, f.eks. har 46% af de hiv-smittede som er i arbejde, ikke fortalt om deres sygdom på arbejdspladsen: de er bange for at blive fyret, isoleret eller sat i bås. 85% oplever, at deres omverden ser anderledes på hiv/aids end på andre dødelige sygdomme, f.eks. at det er mere synd for en kræftsyg end for en hiv-smittet [1]. 67% mener, at hiv-smittede bør fortælle, at de er smittede, inden de giver hånd - selv om smitten overhovedet ikke kan overføres på denne måde.   Mål: Målet må være, at hver enkelt borger kan nyde seksuallivets muligheder uden overgreb, uønskede graviditeter eller sexsygdomme. Dette forudsætter bl.a. at:   Det enkelte menneskes har opdateret viden om seksuelle spørgsmål, sexsygdomme, hiv/aids, graviditet, abort og prævention Alle skal være bevidste om konsekvenserne af de valg, de træffer, og skal kunne bruge den viden, de har, når de træffer valg om seksualitet, graviditet, fødsel og abort. Der er let tilgængelig adgang til prævention og sundhedsydelser, At der er rummelighed til at tale om seksualitet og til at arbejde mod tabuer og fordomme rettet mod f.eks hiv-smittede og minoriteter.   Kommunale sundhedspolitikker og økonomiske prioriteringer er afgørende for at kunne nå disse mål. En kommunal politik kan: [2]   Understøtte kvalificeret seksualundervisning i folkeskolen gennem lærere, sundhedsprofessionelle og supplerende seksualundervisning. Sikre seksualoplysning og rådgivning til unge på ungdomsuddannelse og til unge uden for uddannelsessystemet. Sikre tilbud om oplysning og rådgivning målrettet grupper med særlige behov. Motivere unge til klamydiatestning og partneropsporing. Sikker opkvalificering af sundhedsplejersker og andre sundhedsprofessionelle til at tale med etniske minoriteter og socialt udsatte om prævention. Gennemføre harm-reduktion initiativer i forhold til hiv-smitte såsom uddeling af kanyler og sprøjter til stofmisbrugere, uddeling af kondomer til udsatte grupper samt rådgivning og netværk for hiv-smittede. Sikre, at der er personale i kommunen med særlig indsigt i disse områder. Etablere et sted, hvor borgerne kan henvende sig og få oplysning, rådgivning og blive undersøgt.   En kommunal politik, der indeholder ovenstående elementer, vil være et meget vigtigt skridt til en god og visionær forebyggelsesindsats. [3] Konkrete mål: Man kan også spørge hvor lang ned vi kan komme i sygdomstallene. Det nuværende niveau er jo med den nuværende indsats, vi ved ikke hvordan tallene ville se ud uden forebyggelse. Antal ny-smittede pr. år:   Gonoré: 415 personer smittet i 2004 i hele Danmark (200 smittet ved mænd der har sex med mænd (MSM), 179 smittet heteroseksuelt) 17 på Fyn (7 MSM, 10 hetero) Syfilis: 118 personer smittet i 2004 i Danmark (84 MSM, 28 hetero) 3 på Fyn (1 MSM, 2 hetero) Hepatitis A: 240 personer smittet i 2004 i Danmark (9 på Fyn) Hiv: 308 personer smittet i 2004 på landsplan (149 MSM, 123 hetero, 14 narko, andet 14) 17 på Fyn (5 MSM, 9 hetero, 1 narko.) Klamydia: 23.854 personer smittet i 2005 på landsplan (steget med 11%) 2.064 på Fyn (steget med 17%) Abort: 15.103 i 2005 i Danmark (1072 på Fyn)   Målet er at nedbringe smitte og aborttallene samt sikre borgernes seksuelle sundhed. Ambitionsniveauet afhænger at indsatsene og de ressourcer man vil ofre. Kampagner virker det viser Sundhedsstyrelsens evaluering af klamydiakampagnen. Ungegruppen udvides hvert år med nye unge. Derfor er den kontinuerlige indsats vigtig. De stigende smittetal for fx klamydia indikerer at unge dyrker mere usikker sex. Samtidig ser vi en stigning i antallet af hiv-smittede blandt mænd der har sex med mænd.     Fra Sundhedsstyrelsens metodekatalog ved vi at en øget forebyggende indsats virker. [4] Derfor mener Sex & Sundhed, at man skal lave mål for indsatsen, Hvor meget vil man oplyse? Og hvilke indsatser vil man lave, jf. sundhedsstyrelsens anbefalinger på området [5] [1] Undersøgelse blandt 800 hiv-smittede foretaget af Aids-fondet samt spørgeskema undersøgelse blandt 1225 personer i november 2003. [2] Jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger i publikationen "borgerettet forebyggelse i kommunen - rådgivning fra Sundhedsstyrelsen" marts 2006. [3] Hentet fra idékatalog om seksuel sundhed, udgivet af Sex og Samfund i samarbejde med de amtslige forebyggelseskonsulenter, herunder Sex & Sundhed. [4] http://www.sst.dk/Forebyggelse/Tal_og_undersoegelser/Metodekataloget/Metodekataloget.aspx?lang=da [5] http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Borgerrettet_forebyggelse/Borgerrettet_forebyggelse_kommuner.pdf