Facebook
Youtube
Nyhedsbrev
Spørg Ekspert
Bliv Medlem
Støt sagen
Sex og Sundhed
DK
Om Sex & Sundhed Nyheder Vores Undervisning Sex HPV HIV
Generelt Historie Udbredelse i Danmark HIV-håndbogen Smittemåder HIV-test Hiv & brug af kondomer Medicinsk behandling
Alkohol Rådgivning Links Checkpoint Kontakt Webshop


Checkpoint Odense tilbyder lyntest for HIV & Syfilis Hver onsdag fra 16-18  

Sex & Sundhed forebygger hiv/aids, kønssygdomme, uønskede graviditeter, samt sundhedsfremme omkring unges brug af alkohol og rusmidler.

- Læs om foredrag & undervisning


Udover den forebyggende indsats søger Centret at forbedre levevilkårene for folk m. sexsygdomme, hiv-smittede, Aids-patienter, pårørende og efterladte.

-Huset driver fx. café for folk med HIV


  

Sex, Lyster, Kys, første gang , engangsknald, forelskelse, følelser ...


Hvad er en Orgasme?

En orgasme kan føles som varme, der breder sig i hele kroppen eller som om det hele eksploderer og du føler, at du kan flyve og svæver rundt i et andet univers. Det er slet ikke en selvfølge, at begge parter får orgasme samtidig. Derfor: giv dig god tid med dig selv og giv jer god tid til hinanden.


Hvad med klitoris & kvindens G-punkt? 

90% af alle kvinder kan dog få en klitoris-orgasme. Det er den "letteste" form for orgasme en kvinde kan opnå. Klitoris sidder over urinrøret og skedeåbningen. Det er nærmest en lille "tap", som kan skjult bag kønslæberne. Den er meget mere følsom en en fyrs penishovede, fordi en klitoris er fuld af bittesmå nerver.


G-punktet er et område ca. fem centimeter oppe i pigens skede i væggen ud mod kønsbenet. G-punktet kan stimuleres seksuelt hvorved pigen kan opnå en g-punkts-orgasme. Mange mener, at g-punktet er en myte, fordi det ikke er videnskabeligt dokumenteret, men prøv selv om du kan finde det! Bliv ikke skuffet, hvis du ikke kan finde det, for det er ikke alle der har det. I alle tilfælde skal eftersøgningen efter dit g-punkt nok blive sjov!


Orgasmer er forskellige fra person til person, men som udgangspunkt er det musklerne i skeden for pigers vedkommende og ved fyre i penis, at der trækker sig sammen i nogle sekunder. Sammen med orgasmen kommer der hos fyre oftest en sædafgang. Piger kan opleve at de bliver mere fugtige, men ikke altid. 


Det er ikke altid, at piger kan få orgasme, ved at penis er inde i skeden, mange piger har derimod glæde af, at klitoris samtidig kærtegnes.




VILDE FØLELSER OG SEXEDE LYSTER

Forelskelse

Du svæver på en sky og dit hjerte galoperer af sted. Du er forelsket! Dine sanser er spændt til bristepunktet. Du kan ikke kontrollere din krop, du sveder, får talebesvær og bliver flov! Du forsøger at opspore din udkårnes signaler, at gøre dig til og skabe kontakt og flirte. Undgå, at erklære din store kærlighed som det første, det kan virke overvældende og blive enormt pinligt! Forelskelser kan være korte og intense, lange og flimrende. Men hjerte kan også rime på smerte. Kærestesorg kan være rigtig ubehageligt, så giv dig selv lov til at være trist i en periode; græd, hulk og skæld ud! Forelskelse er en eventyrlig del af livet, så lev det ud, med alt hvad det indebærer af hjerteflimmer!


Kærester

En kæreste er din ”eneste ene” hver gang! En der giver dig hjertebanken og komplimenter, så du svæver. Når man får en kæreste, er det fedt at holde i hånd, kysse og kramme, også mens der er andre i nærheden. Det er helt normalt at være lidt genert i starten, men prøv at slappe af, måske er ham/hende du er forelsket i også genert. Man skal kun være kærester så længe man har følelser for hinanden. De første måneders sus i maven ændrer sig ofte, sommetider forsvinder de, andre gange bliver det til kærlighed.


Jalousi

Jalousi kan være svært at kontrollere og forklare. Du kan føle afsky, vrede, angst, frygt, misundelse, kærlighed og meget mere. Jalousi kan drive dig til at gøre og sige urimelige og tåbelige ting, du bagtaler eller hader måske ligefrem en anden person. Alle har været jaloux og bange for at miste, der er bare ikke mange der vil indrømme det!


Den første gang

Den første gang er noget helt særligt. Alle begynder at gøre sig forestillinger om sex, et stykke tid før man er rigtig klar. Når du først er i situationen, kan du godt blive lidt i tvivl om, hvad du skal gøre og i hvilken rækkefølge. Det er vigtigt med et godt forspil så begge slapper af og pigen er våd. Det er også vigtigt, at fyren trænger langsomt ind i pigen, og at pigen siger fra, hvis det gør for ondt. Når pikken første gang kommer ind i skeden, revner jomfruhinden og det kan for nogen bløde lidt, det er dog ikke altid. Den første gang er fyldt med myter, glæder og skuffelser. Der findes ikke en brugsanvisning på sex, men det er næsten aldrig som man forventede! Sex er ikke så meget et spørgsmål om teknik, men først og fremmest handler det om lyst og intimitet og om at have det dejligt sammen.

One-night stand

Engangsknald sker ofte i forbindelse med fester, hvor du er beruset og liderlig. Det kan være en risikofyldt affære, som i høj grad er styret af en pludselig lyst – husk derfor altid kondom. Et engangsknald kan være en både ufed og fed oplevelse.


KONTAKT OG KOMMUNIKATION

Dig og ’den søde’

Der er ingen perfekt opskrift på hvordan du kommer i kontakt med ham eller hende den søde; det bedste råd vil altid være at være dig selv. Men det er lettere sagt end gjort når hjertet hamrer derudaf og man stammer af generthed. Det dummeste du kan gøre er at spille smart og opføre dig som en helt anden; især hvis du spiller smart på andres bekostning. Vær dig selv, slap så meget af du kan, og vær aldrig bange for at spørge en ven eller en kontaktperson om hjælp.


Om dine og andres grænser

Hvis du er i en situation eller et sted hvor det er accepteret at røre ved hinandens ansigt, hænder osv. mens I taler sammen, er det en god ide at huske på, at der er en grænse imellem det og at røre ved andre steder på en persons krop. Hvis du snakker rigtig godt med en dreng eller pige er det ikke automatisk en invitation til at også at kysse eller røre ved hinanden brystet. Det er vigtigt at være rigtig god til at bedømme hvornår det er ok at ’tage springet’ – det gælder også for dig selv. Hvis en anden, som har været nok så sød indtil da, begynder på noget du ikke har lyst til, er det vigtigt at du siger fra. Det kan være skønt og smigrende at få opmærksomhed, bare husk at respektere dine grænser – og at andre også skal gøre det.


Det er ikke altid nemt at tolke andres signaler. Samtidig skal man også selv overveje hvilke signaler man selv udsender til omverdenen. Et langt stykke hen ad vejen må du stole på din egen dømmekraft for at vurdere om noget er ok eller ikke – og nu er det måske heller ikke det mest romantiske at gå fra at hyggesnakke og røre hinanden på hovedet og hænderne og så gå direkte til at tage fat i brystregionen eller mellem benene!

Kys og kram og det der er endnu bedre!

Når man endelig har fået den søde på krogen og kysser eller nusser, har man måske mest af alt bare lyst til at blæse på fornuften og smide alt tøjet! Og det skal man da også bare hvis begge to er indforståede, men der er alligevel et par ting at tænke over. Fx om I er alene, eller om der er andre til stede, og om I begge to har lige meget lyst. Igen er det vigtigt at respektere andres og sine egne grænser – og at blive sur eller fornærmet over at den anden part ikke er lige så opsat på at smide tøjet som man selv er, er circa det mindst charmerende man overhovedet kan gøre!



            

Almen TelefonRådgivning:


Tlf: 63 14 28 14                   - Mandag til fredag:16-21:00


E-mail: raad@sexogsundhed.dk


Flere slags
telefon- og e-rådgivning
- Klik hér




Hendes orgasme: "Jeg kunne mærke små sitrende bobler at glæde springe rundt i min krop! Han kærtegnede mine bryster, jeg kærtegnede hans baller, ryg og nakke. Jeg tror jeg havde holdt vejret, for han holdt han op et øjeblik og spurgte ”er du ok?”. Jeg sagde ivrigt ’ja!’, for jeg havde det fantastisk! (Pige 17 år).






































Forelskelse er en fantastisk følelse, man bliver helt varm indeni. Men man er også rigtig nervøs. Jeg tænker tit på, om jeg nu er god nok. Hvad tænker hun nu, hvis jeg slår en bøvs - så står man bare der! (Fyr 15 år) 





















Vi skulle drikke té hjemme hos ham, men vi kælede og kyssede så meget, at den bare stod og blev kold! Han krammede mig længe foran mine forældre da de hentede mig. Han kyssede mig også foran bilen, han kysser skide godt! (Pige 16 år)
    
















Erfaring med sex og stillinger:
Jeg har prøvet lidt forskelligt i sengen, men jeg kan nu bedst li’ en sexstilling, hvor man kan mærke hinanden og kysse. Men jeg havde da også et rigtigt sjovt knald med min x-kæreste - vi gjorde det inde i skabet, ih det var spændende og anderledes!
(Pige 18 år)



    











Jeg har prøvet one-night stands et par gange, det kan være ret fedt! Men jeg snakker aldrig med den pige jeg er i seng med. Hvis man begynder at snakke, så begynder man at kende hinanden og så kommer følelserne (Fyr 19).
                 











































































De usexede facts ...

  • Hver fjerde ung har haft en sexsygdom, inden de fylder 25 år.
  • 70% af de unge, som hyppigt har samleje, men ingen fast partner, bruger ikke kondom.
  • 40% af unge har oplevet at kondomet "springer" sandsynligvis pga. mangelfuld viden om den praktiske håndtering af prævention.
  • 20% af unge på 14 år har haft samleje.
  • Over halvdelen af alle 12-årige har haft deres alkoholdebut.
  • Mange unge tror, at deres jævnaldrende drikker væsentlig mere end faktum reelt er tilfældet.
  • Blandt unge med alkoholdebut før 13 år fortryder 28% et samleje - blandt unge med senere alkoholdebut er andelen 6%.
  • En risikoadfærd "trækker" andre med sig: unge, der begynder at ryge tidligt, har tidligere alkoholdebut og har tendens til at prøve andre rusmidler tidligere og hyppigere.
  • Næsten halvdelen af de 20-24-årige mænd ikke beskytter sig konsekvent, når de har sex med en ny partner. Det samme gælder for omkring en tredjedel af kvinderne i samme alder.

Konsekvenser af usikker sex:
 
  • Klamydia: ca. 29.000 nysmittede pr. år i Danmark.
  • Kondylomer/kønsvorter: ca. 17.000 nysmittede pr. år i Danmark.
  • Gonoré: ca. 424 nysmittede pr. år i Danmark.
  • Syfilis: ca. 153 nysmittede pr. år i Danmark.
  • Hiv/aids: ca. 250 nysmittede pr. år i Danmark.
  • Herpes: ca. 20% af de seksuelt aktive er smittet.
  • Uønskede graviditeter: ca. 15.000 pr. år.

I Danmark konstateres der hvert år ca. 250 nye hiv-smittede. I alt lever ca. 5000 mennesker med Hiv/Aids i Danmark. På trods af den medicinske udvikling, er der fortsat mange bivirkninger ved behandlingen og den kan ikke helbrede hiv-patienterne. Desuden er stigma og diskrimination fortsat et stort problem for hiv-smittede.

Usikker sex i Danmark:
 
  • Hvert år dør 300 danskere på grund af usikker sex. Det svarer til 0,5 % af alle dødsfald. Det fleste er kvinder der dør af livmoderhalskræft som følge af HPV-virus (kønsvorter) Dødsårsagen hos mænd er oftest hiv/aids.
  • Disse dødsfald resulterer hvert år i 1.800 tabte leveår for mænd og 5.000 for kvinder.
  • Usikker sex er årsag til et tab i danskernes middellevetid på to uger for mænd og 1½ måned for kvinder.
  • Mænd, der dør på grund af usikker sex, mister mere end 30 års levetid, mens kvinder, der dør, mister mere end 20 års levetid.
  • Hvert år er usikker sex relateret til 10.000 hospitalsindlæggelser og knap 50.000 ambulante besøg.
  • Hvert år er ca. 50 tildelinger af førtidspension relateret til usikker sex.
  • Usikker sex medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 257 mio. kr. og er årsag til et årligt produktionstab på 576 mio. kr.
 
Kilder:Sundhedsstyrelsens undersøgelse om befolkningens holdninger, viden og adfærd til seksualitet, sexsygdomme og hiv, udført af Gallup i foråret 2004, Ringstedprojektet, Børnerådets undersøgelse 2003. Statens Serum Institut, Abortnet
"Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark", som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen i samarbejde med og finansieret af Center for Forebyggelse. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/risikofaktorer.pdf http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Risikofaktorer/Folkesundhed_risikofaktorer.pdf
Udviklingen af sexoverførte sygdomme:
 
Kilde: Statens Serum Institut, hvor intet andet er nævnt.

 
 

 


2001

2002

2003

2004

2005

2006

Gonoré

130

(59 MSM[1], 62
hetero)

6 på Fyn
(2 MSM, 3 hetero)[2]

227

(83 MSM, 136 hetero)

24 på Fyn

(1 MSM, 23 hetero)

185

(69 MSM, 108 hetero)

13 på Fyn

(3 MSM, 9 hetero)

415

(200 MSM, 179 hetero)

17 på Fyn (7 MSM, 10 hetero)

429

(203 MSM, 144 hetero)

18 på Fyn

414

(147 MSM, 151 hetero)

11 på Fyn

Syfilis

23

(13 MSM, 9 hetero)

0 på Fyn

34

(24 MSM, 10 hetero)

0 på Fyn

84

(67 MSM, 15 hetero)

0 på Fyn

118

(84 MSM, 28 hetero)

3 på Fyn

127

(76 MSM, 18 Hetero, 8 uoplyst)

5 på Fyn

75

(61 MSM, 8 hetero,

uoplyst 1)

1 på Fyn

Hiv

319

(110 MSM, 148, hetero, 31 narko)

18 på Fyn
(8 MSM, 8 hetero, 2 narko)

292

(92 MSM, 151 hetero, 31 narko)

16 på Fyn
(2 MSM, 10 hetero, 4 narko)

270

(114 MSM, 119 hetero, 24 narko)

12 på Fyn
(0 MSM, 10 hetero, 1 narko)

308

(149 MSM, 123 hetero, 14 narko)

17 på Fyn

(5 MSM, 9 hetero, 1 narko)

265

(119 MSM, 111 hetero, 17 narko)

10 på Fyn

239[3]

AIDS

71

44

38

57

44

45

Klamydia

 

 

 

 

Analyser

15.150

1.214 på Fyn

280.694

16.135

1.357 på Fyn

275.447

18.388

1.646 på Fyn

268.008

21.495

1.763 på Fyn

296.979

23.854

2.067 på Fyn

316.119

24.866

2.143 på Fyn

324.600

Aborter[4]

15.315

947 på Fyn

14.991

1075 på Fyn

15.622

1097 på Fyn

15.231

756 på Fyn[5]

15.103

1072 på Fyn

15.053

 

1112 på Fyn




[1] MSM henviser her til, at de smittede enten er homoseksuelle eller biseksuelle - homo-biseksuelle.
[2] Der foreligger flere steder en difference mellem de oplyste tal, men hvis der ikke er andet oplyst, betyder dette blot, at de resterende tal svarer til, at smittemåden er uoplyst eller ikke vides. I dette eksempel er der således 1 uoplyst: 2 3 1 =6.
[3] Endnu ingen opgørelse på smittemåder eller amter
[4] kilde: abortnet.dk
[5] Sundhedsstyrelsen mener der kan være fejl i dette tal.
 

[1] Endnu ingen tal for hele året.
[2] MSM henviser her til, at de smittede enten er homoseksuelle eller biseksuelle - homo-biseksuelle.
[3] Der foreligger flere steder en difference mellem de oplyste tal, men hvis der ikke er andet oplyst, betyder dette blot, at de resterende tal svarer til, at smittemåden er uoplyst eller ikke vides. I dette eksempel er der således 1 uoplyst: 2 3 1 =6.
[4] Endnu ingen opgørelse på smittemåder eller amter
[5] kilde: abortnet.dk
[6] Sundhedsstyrelsen mener der kan være fejl i dette tal.