Kondomer

- Værd at vide Sikkerhed Adskillige undersøgelser viser, at vira og bakterier ikke kan trænge igennem gummi- eller plastik kondomer. Kondomer er generelt også meget holdbare, når de behandles korrekt. Når det alligevel nogle gange går galt skyldes det oftest, at brugeren behandler kondomet forkert. Hos uerfarne brugere går kondomerne i stykker eller glider af i op mod en tredjedel af tilfældene, mens det samme kun sker hos omkring én procent af erfarne brugere. Det er derfor en god idé at læse den lille brugsanvisning, der følger med alle kondompakninger og øve påsætning af kondomer, inden de skal bruges for alvor. Størrelser Penisstørrelser varierer lige så meget som bryststørrelser, og selv om gummi-kondomer er meget elastiske, findes der ikke noget enkelt kondom, der passer alle størrelser. Vælger man et kondom, der er for stort, risikerer man, at det glider af under samlejet, og vælger man ét, der er for lille, risikerer man, at det revner eller sprænger. Rent bortset fra, at et kondom der strammer også er ubehageligt at have på. Et kondoms størrelse beregnes efter bredden og ikke efter længden, selv om den også varierer. Man måler bredden ved at lægge kondomet fladt ud på et bord og tage et mål 5 cm fra åbningen. Målet kaldes for en flad diameter (i daglig tale bare "bredde"). Standardstørrelse for et europæisk kondom er 52 mm i flad diameter (bredde). Det mindste kondom på det danske marked er 51 mm bredt og det største er 56 mm. Længden varierer fra 175 mm til til 210 mm Kondombetegnelser Lige: Et cylinderformet kondom med lige sider. Profileret: Kondomet har en lille indsnævring bag ved penishovedet. Dobbeltprofileret: Kondomet har en indsnævring bag ved penishovedet og en til lidt længere oppe af skaftet. Poset: Den del af kondomet der dækker penishovedet er lidt poseformet. Med spiralhoved: Den del af kondomet der dækker penishovedet er spiralformet. Reservoir: En lille udposning på toppen af kondomet beregnet til at rumme sæden. Er som regel alligevel ikke stor nok til at rumme en sædudtømning. Den overskydende sæd lægger sig rundt om penishovedet. Har kondomet ikke reservoir fordeler sæden sig også rundt om penishovedet. Riller: Tværgående riller på kondomet beregnet til at stimulere skeden. Dupper: Små knoplignende forhøjninger på kondomet beregnet til at stimulere skeden. Cremet: Kondomet er forsynet med et tyndt lag glidecreme for at lette indføring i skeden. Tørt: Kondomet er uden glidecreme men har i stedet en ganske let pudring - ofte af majsmel - der forhindrer gummisiderne i at klæbe sammen. Sæddræbende creme: Nogle kondomer er påsmurt en sæddræbende creme (nonoxynol-9) beregnet til at give en ekstra sikkerhed, hvis kondomet skulle gå i stykker under samlejet. Den sæddræbende virkning af det tynde lag creme er dog ret usikker. Hos nogle kvinder irriterer cremen slimhinderne, hvilket gør dem ekstra sårbare overfor infektioner af forskellig art. Det hævdes at cremen yder en vis beskyttelse imod hiv-infektion, fordi den i laboratorieforsøg har vist sig i stand til at ødelægge hiv-vira, men undersøgelser i praksis viser, at man tværtimod lettere bliver inficeret med hiv, hvis man bruger kondomer med sæddræbende creme. Nonoxynol-9: Sæddræbende creme. Nogle kondomer er påsmurt en sæddræbende creme. Se Sæddræbende creme. Glidecreme: De fleste kondomer er belagt med et tyndt lag glidecreme, der kan være vandbaseret eller silikonebaseret. Det er de eneste to typer glidecreme, der må anvendes sammen med gummi. Oliebaserede cremer (som fx. vaseline, massageolie eller smør) nedbryder gummiet. Eksplorationscreme: Et andet ord for glidecreme. Se dette. Holdbarhed: Kondomer har en holdbarhed på 5 år fra produktionsdagen. Sidste salgstidspunkt er trykt uden på alle kondompakker, og desuden på foliet omkring hver enkelt kondom. Der kan fx stå: EXP 20/05/19. EXP er en forkortelse for det engelske ord EXPIRE, der betyder "udløber " eller  "udløbsdato". Så sidste anvendelsesdato for det pågældende kondom er den 20/5 2019. EXP kan være udeladt ligesom datoen kan være det, så der blot står: 05/06 eller 05/2019 Langt de fleste kondomer er fremstillet af latex, som er saften fra gummitræet. Saften findes mellem barken og stammen, og ved at lægge et snit i barken kan man få saft til at løbe ud og ned i opstillede spande. Især i Sydøstasien findes enorme plantager med gummitræer, hvor man indsamler saft, der tømmes over i tankvogne og køres til store kondomfabrikker, hvor den renses og forarbejdes til kondomer. Nogle få kondomer er fremstillet af polyurethan, der er et plastmateriale. Det er ikke nær så elastisk som latex, men giver den samme beskyttelse imod graviditet og kønssygdomme. Fordelen ved polyurethan er, at det uden problemer kan anvendes af gummiallergikere, fordi det ikke indeholder gummi. Der findes også et særligt kondom, der er beregnet til kvinder. Det sættes op i skeden og er ligeledes fremstillet af polyurethan. Endelig findes der et kondom lavet af fåreblindtarm. Det beskytter imod graviditet, men ikke imod kønssygdomme, da porerne i tarmen ikke er små nok til at hindre vira og bakterier i at gå igennem. Sædceller, derimod, er for store til at trænge igennem. Fåretarmskondomer kan anvendes af gummiallergikere, der ikke har behov for at beskytte sig imod kønssygdomme. Nogle mænd bruger også kondomer af plastik eller fåreblindtarm, fordi de foretrækker den specielle følelse disse materialer giver. Der findes kun tre kondomtyper (inkl. det kvindelige kondom), der er lavet af plastik og én type, der er lavet af fåreblindtarm. Alle øvrige kondomer er lavet af latex (gummi).