Vaccine & Screening imod HPV

- Vaccinen imod HPV Forebyggelse og beskyttelse: Det bedste du kan gøre er at få en vaccine. Selv hvis du allerede er seksuelt aktiv nu kan vaccinen hjælpe dig og dit immunforsvar. Selv hvis du har været smittet med en slags af de 4 subtyper af HPV-virus, der findes ... Så hjælper vaccinen dig stadig imod de andre 3. Man kan også vaccineres efter seksuel debut Det er en stor misforståelse, at vaccinen kun bør gives til helt unge, som kun har haft lille eller ingen seksuel aktivitet. Det er nu bevist, at vaccinen beskytter voksne kvinder i stort omfang, selv efter seksuel debut. Vaccinen mod livmoderhalskræft og kønsvorter er anbefalet til kvinder op til 26 år, men der foretages i øjeblikket studier der skal vise effekten på ældre kvinder op til 45 år.   Det er også en rigtig god idé at tage imod de eksisterende tilbud om at lade sig screene hvert 3 år, hvilket foregår hos lægen. Endelig er det en god ide at bruge kondom. Et kondom beskytter imod smitte med virussen HPV, hvis det forhindrer kontakt med det område, hvor vorterne findes.     Myter og Fakta om vaccinen & Livmoderhalskræft MYTE: En vaccine mod livmoderhalskræft er farlig, fordi vaccinen indeholder levende virus. FAKTA: Vaccinen minder om et virus, men indeholder ikke viralt DNA. Derfor kan den ikke føre til de infektioner eller sygdomme, der skyldes HPV. Vaccinen kan anvendes til alle unge kvinder. Foreløbige data viser beskyttelse i op til 26-års-alderen - også selv om de allerede har været i kontakt med HPV. I så fald beskytter vaccinen mod de øvrige typer. MYTE: Hvis bare en kvinde og hendes partner altid bruger kondom, er de beskyttet mod HPV. FAKTA: Et kondom beskytter ikke 100% mod overførsel af humant papillomavirus, men det nedsætter risikoen for infektion. Humant papillomavirus er meget almindeligt, overføres let og kan være helt symptomfrit.  HPV kan overføres ved sex, inklusive berøring af kønsdele, med en person der er smittet med papillomavirus. MYTE: Hvis du har HPV, får du helt sikkert livmoderhalskræft. FAKTA: Selv om HPV er meget udbredt, gælder dette ikke for livmoderhals­kræft. De fleste infektioner med humant papillomavirus går væk af sig selv. Når en kvinde bliver inficeret med visse typer humant papillomavirus, og organismen ikke selv kan fordrive infektionen, kan der opstå celleforandringer i livmoderhalsen. Hvis disse celle­forandringer ikke opdages i tide, kan de udvikle sig til cancer. I de fleste tilfælde finder denne proces sted over flere år, men i sjældnere tilfælde kan det ske i løbet af kortere tid. MYTE: Vaccinen mod livmoderhalskræft udelukker 100%, at man får denne kræftform. FAKTA: Den vaccine, som nu er på markedet, beskytter mod de fleste former for livmoderhals­kræft og ligeledes mod forstadierne. Vaccination mod HPV er derfor førstevalg til beskyttelse mod dette virus og dermed mod livmoderhalskræft. Det kræver dog en kombination af screening med celleprøver og vaccination for at bekæmpe livmoderhalskræft så effektivt som muligt. Vaccinen yder beskyttelse mod de HPV-typer, som er ansvarlige for 75% af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Europa.     Forskel mellem vaccinen og HPV: Humant papillomavirus har en ydre skal, der omslutter dets genetiske identitet: viralt DNA. Det er dette DNA, som gør at viruset kan sprede sig, og som er ansvarligt for at smitte humane celler. Vaccinen ligner HPV, men indeholder ikke viralt DNA. Derfor kan den ikke føre til infektion eller sygdom forbundet med humant papillomavirus. Når vaccinen indgives i kroppen opfattes dens partikler som fremmede, hvilket frem­provokerer et immunrespons. Vaccinen er kvadrivalent. Det betyder, at den indeholder fire dele, som består af proteiner af humant papilloma­virus type 6, 11, 16 eller 18.   - Screening for HPV www.netdoktor.dk skriver... Slimhinden i livmoderhalsen er af en helt anden type. I overgangszonen mellem de to typer slimhinde kan der opstå celleforandringer, der senere kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Hvad er formålet med en celleprøve? Formålet med screening med celleprøve (kaldes også smear-prøve) er at finde og fjerne forstadier til livmoderhalskræft (celleforandringer), så der ikke dannes livmoderhalskræft. Man formoder, at livmoderhalskræft udvikler sig over mange år gennem en række forstadier (celleforandringer) af stigende sværhedsgrad. Det er ikke alle forstadier, der vil udvikle sig videre. Lettere celleforandringer forsvinder ofte, hvorimod sværere celleforandringer hyppigere udvikler sig til endnu sværere celleforandringer og egentlig livmoderhalskræft. Forstadier til livmoderhalskræft giver ikke nogen symptomer og bliver kun opdaget ved, at man får taget en celleprøve fra livmoderhalsen ved en gynækologisk undersøgelse - det kaldes screening. Der findes forskellige grader af unormale celler. At have celleforandringer er ikke det samme som at have livmoderhalskræft, men det bør tages alvorligt og følges op. Hvordan tages celleprøven? Prøven tages ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. Celleprøven tages med en træspatel eller en lille blød børste. Derefter bliver prøven undersøgt med et mikroskop for at finde eventuelle unormale celler. Det er smertefrit at få taget en celleprøve. Hvornår får man svar? Som regel får du svaret fra den mikroskopiske undersøgelse efter et par uger. Hvor tit skal man have taget en celleprøve? Du bør blive kontrolleret hvert tredje år. Det mindsker risikoen for, at kræft i livmoderhalsen når at udvikle sig, da det som regel tager flere år, før forstadierne til kræft når at udvikle sig til ondartede kræftceller. Siden midten af 1960'erne er hyppigheden af livmoderhalskræft mere end halveret. Dette skyldes først og fremmest, at man her begyndte på de forebyggende undersøgelser og behandlingen af forstadier til livmoderhalskræft. Hvilke svar kan man få på en celleprøve? Normal: Cellerne ser normal ud og man kan fortsætte i det almindelige screeningsprogarm Atypiske celler: Cellerne ser ikke helt normale ud, men er heller ikke klart unormale. Lettere, moderate eller svære celleforandringer: I disse tilfælde ser cellerne tiltagende unormale ud. Hvad sker der hvis man har en unormal celleprøve? Størstedelen af kvinder med atypiske celler eller lettere celleforandringer i celleprøven har ikke brug for behandling, men skal undersøges nærmere med en ny gynækologisk undersøgelse, eventuelt med et kolposkop, som er en slags forstørrelsesglas, som giver lægen et bedre overblik over vævet i livmoderhalsen. Hvis man via kolposkopet ser noget mistænkeligt, vil der blive taget små vævsprøver (biopsier) fra livmoderhalsen, og disse bliver undersøgt i et mikroskop. Ved moderate eller svære celleforandringer i celleprøven, vil man altid anbefale yderligere undersøgelse med kolposkopi og biopsi fra livmoderhalsen og skrab fra livmoderhalskanalen. Ved atypiske celler i celleprøven, vil man typisk anbefale en fornyet celleprøve efter ca. 6 måneder. Det er vigtigt at understrege at celleforandringer ikke er ensbetydende med at have livmoderhalskræft. Kilde: http://www.netdoktor.dk/sunderaad/undersoegelser/livmoderhalskraeft.htm