Twitter
Facebook
Youtube
Nyhedsbrev
Spørg Ekspert
Bliv Medlem
Støt sagen
Sex og Sundhed
Condomeriet
DK
 
Om Sex & Sundhed Rådgivning Undervisningstilbud HIV
Generelt Historie Udbredelse i Danmark HIV-håndbogen Smittemåder HIV-test Hiv & brug af kondomer Medicinsk behandling
Sex Alkohol/Rusmidler Indmeldelse Vores telefonrådgivning
Køb anonymt kondomer af høj kvalitet til billige priser fra 1,-kr. i vores onlinebutik. Overskuddet går rent til bekæmpelse af sexsygdomme.
 
 

Klamydia

Sidste år registreredes over 29.000 tilfælde af klamydia, hovedsageligt i aldersgruppen 15 til 29 år. Det gør klamydia til den hyppigste, sexuelt overførte, bakterielle sexsygdom herhjemme.

Men det virkelige antal menes at være væsentligt højere. Læge Lars Østergaard, Århus, vurderer i Ugeskrift for Læger, at antallet nærmere ligger på 50,000 nye infektioner årligt. *)

Symptomer
Hvert år bliver ca. 30.000 unge i alderen 15-25 år smittet med klamydia. Symptomerne viser sig som regel inden for en uge efter smitte. Symptomerne vil oftest være svie ved vandladning, udflåd fra urinrøret hos mænd og skeden hos kvinder. Nogle kvinder har lidt pletblødning efter samleje på grund af betændelse på livmoderhalsen. Ca. 2/3 mærker ingen symptomer på klamydia, men derfor kan man stadig smitte andre med sygdommen.
Da rigtig mange unge (5-10%) har klamydia også uden at have symptomer, er det vigtigt at lade sig undersøge, især hvis man har haft mange partnere og dyrket usikker sex.

Smitte
Klamydia er den mest almindelige seksuelt overførte sygdom. Den smitter ved samleje og skyldes en bakterie, Chlamydia trachomatis. Denne bakterie kan desuden give øjenbetændelse hos nyfødte børn af mødre med klamydia. Der findes andre Chlamydia-bakterier, som fortrinsvis giver forskellige former for lungebetændelse (Chlamydia pneumoniae og Chlamydia psittaci).

Undersøgelse
Undersøgelse ved hjælp af en urinprøve. Man kan blive undersøgt for sexsygdommen klamydia ved at henvende sig til egen læge eller kønssygdomsklinikkerne rundt om i Danmark. Langt de fleste bliver undersøgt hos egen læge.

Behandling
Klamydia er meget let at behandle, når lægen har stillet diagnosen. Behandlingen består af en antibiotikakur. Det kan enten være 4 piller, der skal tages på en gang eller en kur, der varer en uges tid. Det er vigtigt, at også partneren bliver undersøgt og behandlet. Får man konstateret klamydia, bør man sikre sig, at de partnere man har haft inden for det sidste halve år får besked, så de også lader sig undersøge. Man kan nemlig smitte i op til et halvt år efter man selv er blevet smittet, hvis man ikke bliver behandlet for sygdommen. Efter endt behandling er det vigtigt, at du bruger kondom de første 8 dage, da der stadig kan være en fare for, at du smitter i denne periode.

Følgerne af ubehandlet sygdom
Klamydiainfektionen kan sprede sig og give underlivsbetændelse hos kvinder og betændelse i bitestiklerne hos mænd. Gentagne underlivsbetændelser kan øge risikoen for, at du ikke kan få børn.
En ubehandlet klamydia er den største enkelte årsag til sterilitet blandt danske kvinder, og omkring halvdelen af dekvinder, der bliver behandlet for barnløshed med reagensglasmetoden har fået problemet pga. af en ubehandlet klamydia.

Mænd kan få betændelse i bitestiklerne
Herudover har klamydiasmittede en større risiko for at få, og formentlig også videregive, andre seksuelt overførte infektioner – herunder hiv.
Der er betydeligt færre mænd end kvinder, der bliver undersøgt og behandlet for klamydia (ca. 30% mænd – ca. 70% kvinder).

Kun én urin-test er nødvendig
Der er nu i hele Danmark indført mulighed for mænd at lade sig teste for klamydia ved en simpel urinprøve, hvilket man håber vil føre til, at flere mænd vil lade sig undersøge, og dermed medvirke til at reducere smittereservoiret blandt seksuelt aktive unge mænd.