Klamydia: nye tal peger på et fald
Antallet af diagnosticerede tilfælde af klamydia er faldet i
2011 sammenlignet med 2010.
Samtidig er flere blevet testet for sygdommen.
Det er to positive tendenser. Men ikke et klokkeklart svar på,
om den kommunale indsats for sundhedsfremme blandt unge er
tilstrækkelig og virker effektfuldt.
For antallet af diagnosticerede kan stige i kommuner, der laver
en særlig, opsøgende indsats i forhold til sexsygdomme, idet flere
unge vil være opmærksomme på risikoen og dermed hyppigere lade sig
teste end unge, der i mindre grad har adgang til information
om smitte med sexsygdomme.
På Sundhedsstyrelsens
hjemmeside kan tallene for hver kommune ses.
Tal og trivsel
Når tal om klamydia er enten meget stigende eller faldende i en
kommune, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, om der i
kommunen har fundet en særlig indsats sted, som kan forklare
forskellen.
Og samtidig kan det være en idé at se unges trivsel generelt
efter i sømmene for at kunne sætte ind med initiativer, der passer
lige præcis til behovet blandt kommunens børn og unge. I Odense
Kommune gennemføres eksempelvis med års
intervaller en skolebørns
undersøgelse, hvor en række centrale parametre for trivsel
vurderes. Et af parametrene er om man har været i seng med en,
ryger hash, er bange for at gå til tandlægen mv.
Støtte til kommuners indsats
Sex og Sundhed har erfaring med at støtte kommuner i
indsatser målrettet unge omkring seksualitet og alkohol.
Kontakt os gerne for at høre om mulighederne, info@sexogsundhed.dk eller
leder af national undervisning, Anne Sofie Fraenkel, asf@sexogsundhed.dk , 25
24 80 01